FAQ om værdiskabende bestyrelsesarbejde


Har du andre spørgsmål i relation til professionelt bestyrelsesarbejde er du meget velkommen til at sende dit spørgsmål til vinderstrategi@vinderstrategi.dk så både du og andre kan få glæde af dine spørgsmål og svarerne herpå.


Hvad er en professionel bestyrelse?

Der etableres bl.a. en skriftlig aftale med bestyrelsesmedlemmerne med forventninger og krav samt aftale om aflønning.  Der fremgår gensidige forpligtelser, mål og succeskriterier. Bestyrelsesarbejdet er klart defineret og bestyrelsen betragtes og agerer som et værdiskabende redskab for virksomheden.


Hvordan sammensættes en professionel bestyrelsen?

Den optimale sammensætning af bestyrelsen afhænger af hvilken værdi og mål virksomheden ønsker tilvejebragt. Ud fra hvilke krav denne værdi og mål stiller til kompetencerne udarbejdes en kompetenceanalyse som viser hvilke kompetencer der er nødvendige og vigtige. I alle bestyrelser er det et krav at der er kompetencer i relation til den strategiske udvikling af virksomheden og til at føre kontrol med selskabet. Det er derudover også altid en god ide at have en bestyrelse hvis kompetencer komplimenterer hinanden således at både de faglige, personlige og menneskelige kompetencer er bredt repræsenteret. Der henvises til ”Sammensætning af bestyrelse” som kan give inspiration til jeres sammensætning af bestyrelsen.


Hvordan kommer jeg i gang med en professionel bestyrelse?

Nogle virksomheder kan og vil selv foretage den opgave der ligger i at analyse behovet for hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsen samt efterfølgende kontakte disse kandidater med henblik på at etablere en bestyrelse. Andre virksomheder ønsker at få sparring, rådgivning og hjælp til denne opgave. Og andre virksomheder igen vælger at outsource hele denne opgave.


Hvilke opgaver skal den professionelle bestyrelse løse?

Den professionelle bestyrelse skal meget forenklet varetage 3 opgaver:

1. Sikre, at virksomheden har en holdbar strategi – og at det er den rigtige strategi

2. Sikre, at der er de rigtige ressourcer i virksomheden til at lykkedes med strategien primært i relation til cash flow og menneskelige ressourcer

3. Sikre, at direktionen og bestyrelsen overholder lovgivningen


Hvordan sikrer jeg udvikling og evaluering af den professionelle bestyrelse?

Når en bestyrelse er professionel er det helt naturligt at følge op på bl.a. bestyrelsens fælles mål og succeskriterier samt følge op overfor hvert enkelt bestyrelsesmedlem. Mange bestyrelser har endnu ikke denne evaluering og efterfølgende udvikling som en naturlig del. Dette mener vi er helt naturligt og derfor tilbyder Vinderstrategi A/S Bestyrelsestjek™ som et løbende evalueringsværktøj.


Skal der tegnes bestyrelsesansvarsforsikring?

Der er mange forskellige holdninger til dette spørgsmål. Basale forsikringsmæssige spørgsmål om risiko i forhold til præmie og hvad der er dækket er værd at være opmærksom på. Det er vores anbefaling at virksomheden tegner en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring.


Hvad koster en professionel bestyrelse?

Størrelsen af bestyrelseshonorar er meget varierende og honoreringen afhænger af ansvar, opgaver og omfang (fx antal møder). Som tommelfingerregel kan nævnes at mange formænd i større og mellemstore virksomheder modtager ca. 20 % af den adm. direktørs løn i honorar. Dette honorar udgør faktor 2 eller 2½ i forhold til bestyrelsesmedlemmets honorar. Omregnet er tommelfingerreglen derfor for et menigt bestyrelsesmedlem, at honoraret udgør ca. 7,5 – 10,0%.


Hvornår bliver en opgave en bestyrelsesopgave?

Jævnfør lovgivningen varetager direktionen den daglige ledelse af selskabet og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen…”


Skal bestyrelsen tilpasses virksomhedens udviklingsfase?

Generelt set er det altid vigtigt at afstemme kompetencerne i bestyrelsen ud fra de konkrete opgaver virksomheden står overfor. Virksomheden kan være i en iværksætterfase, vækstfase, konsolideringsfase, nyt vækstniveaufase eller afviklingsfase der stiller forskellige krav til kompetencer. Derudover kan der være særlige lejligheder der også stiller særlige krav til kompetencer – såsom generationsskifte, direktionsskifte, Turn around, opkøb, frasalg og fusioner. Se mere under spørgsmålet ”Hvordan sammensættes en professionel bestyrelse”.