I Vinderstrategi A/S ønsker vi at give danske virksomheder de bedste forudsætninger for at stå endnu stærkere efter Corona-situationen, og et af vores tiltag er: 3 gratis webinars.

Tilmeld dig første webinar her.

Hverdagene ser anderledes ud for os alle i disse dage. Derfor har vi i Vinderstrategi A/S også måtte tænke ud af boksen, og det resulterede i et helt nyt koncept for os – nemlig en trilogi af gratis webinars.
De tre webinars, ”Fra god til vindervirksomhed® – få strategi til at virke i praksis!”, tager udgangspunkt i det unikke Vinderstrategi® koncept, hvor vi vil gennemgå de tre faser i strategiarbejdet; nutid, fremtid og action.

Vi kigger ind i en tid med en del usikkerhed og ukendte faktorer, som vi ikke kan forudse. Virksomheder har fokus på nedskæringer og fravalg, som ofte gør ondt. Og vi ved heller ikke hvad, der venter på den anden side af Corona-situationen. Eller hvornår det er slut.
Derfor mener vi, at det er vigtigt for virksomhederne, netop i en tid hvor der skæres ind til benet at stille skarpt på kernekompetencerne, og hvad der ikke kan undværes. Virksomhedernes strategi og strategiske positionering skal styrkes, og alt det er noget, vores webinars fokuserer på.

Hvad skal vi egentligt med strategiarbejde nu?
Det er et rigtig godt spørgsmål – for der er jo 1000 andre ting, virksomhederne skal tage sig af. Men selvom virksomhederne skal være omkostningseffektive, så er vi her også i morgen, og det betyder, at virksomhederne også skal kunne leve videre efter Corona-situationen og være stærkere til det, der venter på den anden side. Vi tror på, at vi kigger ind i en ny verden, hvor det der tidligere har skabt succes, måske ikke virker længere. Måske har kunderne tillært sig nye vaner, og samfundssind har en væsentlig større betydning. Hvordan forholder vi os til det? Spørgsmål som dem, er noget af det, vi vil prøve at håndtere i de tre webinars.

Det første webinar handler om nutiden. Det er den første fase i strategiarbejdet, og her vil vi komme ind på spørgsmål som:

  • Er I robuste nok til at modstå morgendagens trusler og udnytte mulighederne?
  • Ved kunder og samarbejdspartnere hvad I står for?
  • Er det tydeligt hvor I gør en forskel?

Det er tirsdag den 31. marts 2020, kl. 10.00-11.00. Tilmeld dig her

Fremtiden er emnet for webinarets anden del. Det er også anden fase i strategiarbejdet, og det vil rejse spørgsmål som:

  • Er I ambitiøse?
  • Bliver potentialet udnyttet fuldt ud?
  • Løber medarbejderne i samme retning?
  • Er digitalisering og nye teknologier tænkt ind i forretningsmodellen?

Sidste del i trilogien er action. Det er her, vi snakker handleplaner og eksekvering. Vi vil komme ind på spørgsmål som:

  • Har I altid 3-5 strategiske projekter, I skal lykkes med?
  • Arbejdes der målrettet med at øge top- og/eller bundlinje?
  • Er attraktiviteten i forhold til ejers fremtidsplaner afklaret?

Når du kan besvare de spørgsmål, vil du være bedre rustet til at kunne imødekomme de udfordringer, der måtte opstå, og de vanskelige beslutninger, der skal træffes.

Hvem underviser og hvornår er det?

De tre webinars holdes af Mikael Vest, grundlægger af Vinderstrategi A/S, og tager udgangspunkt i bestselleren ”Strategi i vindervirksomheder”, som er solgt i mere end 30.000 eksemplarer.

Del 1: Nutid. Tirsdag den 31. marts 2020 kl. 10.00-11.00

Tilmeld dig her

Del 2: Fremtid. Fredag den 3. april kl. 10.00-11.00

Del 3: Action. Tirsdag den 7. april kl. 10.00-11.00

Hold løbende øje med Vinderstrategi A/S på de sociale medier, hvor vi vil offentliggøre datoerne og åbning for tilmeldingen til del 2 og del 3.

Du kan også følge os på LinkedIn, Facebook, TwitterInstagram, og YouTube hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.