Referencer
Den bedste garant for værdiskabelse er tilfredse kunder.
Bag enhver reference står en virksomhed, der ønskede mere end flotte planer. Gennem mere end 400 strategiprojekter har vi hjulpet virksomheder med at udvikle og implementere strategier, der skaber retning, ejerskab og målbare resultater. For os er den største anerkendelse de kunder, som oplever, at strategien virker – også længe efter projektet er afsluttet.

5 referencer fra bestyrelsesarbejde
“Johannes Mertz A/S er en over 100 år gammel landbrugsmaskinforretning, og jeg er tredje generation. Siden generationsskiftet i 1986 med min fader har vi haft en professionel bestyrelse. Vi er en af Danmarks største aktører på markedet.
Prognosen inden for dansk landbrug forudser, at der kun vil være 7000 heltidslandbrug tilbage i 2020, hvilket er en halvering på bare 10 år. Det svarer for vores vedkommende til, at et landbrug sælges eller forpagtes ud hver eneste uge. Branchen har en gennemsnitlig overskudsgrad på 1 %. Ud af 135 virksomheder har 100 af dem en leder på mere end 60 år og står over for et generationsskifte. Jeg er selv en af dem, og mine piger er ikke interesseret i at drive familiefirmaet videre. Der findes fire store mærker inden for produktion af landbrugsmaskiner, som for flere år siden har konsolideret producentleddet, men som halter 10 år efter bilbranchen med hensyn til den strategiske udvikling af forhandlerleddet.
Dette var scenariet vi stod overfor. I 2012 havde Dansk Maskinhandlerforening tilknyttet Mikael Vest, Vinderstrategi A/S som strategiekspert og medforfatter til udarbejdelse af en rapport om Maskinhandleren i år 2020. Vi kontaktede Mikael, og allerede på det første møde udfordrede han os med spørgsmål, som vi havde vanskeligt ved at give et entydigt svar på. Mikael vidste på det tidspunkt alt om branchen og brændte allerede for at tage fat på hele det omfattende strategiarbejde frem mod at forme fremtidens maskinforretning. Strategiarbejdet stod nu øverst på dagsordenen. 3 nøgleord blev omdrejningspunktet for det videre arbejde, kompleksitet, effektivitet og konsolidering.
Strategiplanen stod efter nogle møder relativt hurtigt klar for bestyrelsen og nu gik arbejdet for alvor i gang med at implementere den over for vore medarbejdere og ikke mindst vores hovedleverandør. Vi besluttede os for at sammensmelte 2 forretningssteder og bygge en helt ny forretning for at øge effektiviteten og indføre en helt ny leveringsform som kommer tæt på dør til dør.
Mikael har også spillet en stor rolle i selve implementeringsfasen af strategien og har i kraft af sit gode menneskesyn bidraget i processen for at ensrette vores strategi med vores hovedleverandør. På bestyrelsesmøderne sørger Mikael altid for at de foregår i en behagelig, men bestemt tone, altid parat med et smil på læben, når der er behov for det. Han har også en evne til at få den øvrige bestyrelse og direktionen til at yde deres absolut bedste. Jeg kan kun give Mikael og Vinderstrategi A/S mine varmeste anbefalinger til alle andre som søger et nyt bestyrelsesmedlem eller en strategipartner.”
”Investeringen er givet godt ud og danner grobund for mere end vi havde regnet med.
Den hjælp vi har fået, vurderer vi at være mange gange investeringen værd.
Derfor bruger vi gerne Vinderstrategi A/S igen eller i andre sammenhænge – kan nemlig ikke se hvorfor vi skulle vælge en anden!””
“Jeg havde brug for en dygtig, professionel bestyrelsesformand, som ville stille krav til mig og virksomheden, og ikke nøjes med det næstbedste opnåelige udbytte.
Mikael Vest investerer tid i at forstå virksomheden, udfordrer os på argumenter, og finder altid nye veje, vinkler og muligheder. Han accepterer ikke status quo og kæmper for sine argumenter, når han mener, det er det rigtige for virksomheden. Som mødeleder bringer han ordentlighed og fremdrift, og han binder tråde sammen, så alle føler sig hørt.
Vi bliver hele tiden holdt op på at yde vores bedste og være committede til opgaven. Mikael sætter baren højt og nøjes ikke med en næsten bestået præstation fra nogen. Han bidrager med et stort netværk, og hans fokus på nutidens og fremtidens trends giver os som virksomhed et nutidigt fokus.
Mit råd til andre ejerledere er klart: Gør det, hvis du er parat. Find en bestyrelsesformand du har tillid til og deler værdier med, og vær villig til selv at udvikle dig. Mikael har været den rette for os, og kun ved at gå ind i samarbejdet med åbenhed bliver det en succes.
Morten Gram, CEO og ejer, Gram Clean Air A/S.”
“Vi valgte at få Mikael Vest ind som professionel bestyrelsesformand for at få mere struktur, sparring og strategisk retning i virksomheden – og for at udfordre os selv og vores beslutninger på et højere niveau.
Det har især styrket vores arbejde med strategi, prioritering og opfølgning, og det har givet mig som ejerleder en værdifuld sparringspartner, som både kan støtte og stille de nødvendige kritiske spørgsmål.
Den største værdi for mig som ejerleder har været at få et mere professionelt beslutningsgrundlag og et stærkere strategisk fokus i hverdagen.
Jeg vil klart anbefale andre ejerledere at gøre det samme, hvis de ønsker at udvikle virksomheden med mere struktur, perspektiv og ledelsesmæssig sparring”
“Mikael er professionel, engageret og har en sjælden evne til at kommunikere respektfuldt og konstruktivt med alle omkring sig. Han bringer en stærk analytisk sans og dyb forretningsforståelse ind i bestyrelsesarbejdet, og hans indsats er drevet af et klart mål om at styrke virksomhedens position og gøre den endnu mere attraktiv”
20 vigtige overvejelser
til at komme igang med
din strategiplanlægning
Hvis I hellere selv vil arbejde med jeres næste strategiproces, tilbyder vi en gratis arbejdsplan og input til, hvordan du planlægger den næste strategiproces i din virksomhed.
Du får adgang til essensen af al Vinderstrategi A/S’ viden om succesfuldt strategiarbejde i ét whitepaper.

Vinderstrategi A/S har rådgivet +400 danske virksomheder












Har du brug for hjælp?
Hvad enten du har spørgsmål eller brug for specifik hjælp, så kontakt os på telefon (+45) 7022 9031 eller udfyld formularen herunder.
Har du brug for hjælp?

Mikael Vest
Grundlægger og strategisk rådgiver

