”Professionel bestyrelse” og ”professionelt bestyrelsesmedlem” skal fremadrettet være et varemærke både for de enkelte bestyrelsesmedlemmer og for de virksomheder, som netop anser og anvender bestyrelsen som en værdiskabende faktor for virksomheden. Og ligesom det også gælder i sportens verden er det vigtigt at have ambitioner, have fokus på at forbedre selv gode resultater og videreudvikling af sit brand. Både for egen fornøjelses skyld, og i høj grad også for, at tilskuere og sponsorer bliver glade. På samme måde skal bestyrelserne udvikle og professionalisere sig – for kundernes, medarbejdernes og ikke mindst aktionærernes skyld.