Forretningsmodeller er udfordret og nye skyder op.

Hotelbranchen er fx udfordret af Airbnb og taxabranchen er fx udfordret af Uber.

Et tredje eksempel er Blockbuster der over flere omgange afviste at købe eller samarbejde med Netflix. De mente at det ville kannibalisere deres eksisterende forretning. Det blev deres undergang. De blev ikke kun udfordret – de blev udraderet.

Og Skousen (husholdningsmaskiner) blev udfordret af bl.a. den digitale forretningsmodel fra Whiteaway og måtte lukke for efterfølgende at blive overtaget af – ja – Whiteaway.

De traditionelle bagerforretninger er fx udfordret af bagerkoncepter inhouse i lavprissupermarkeder og helt nye forretningsmodeller skyder samtidig op i form af fx Lagkagehuset.

Hvad betyder ”Gamechangers”?

Vi taler om at Airbnb, Uber, Netflix, Whiteaway og Lagkagehuset er ”gamechangers”. Med ”Gamechangers” mener vi en virksomhed som ændrer på nogle standarder som tages for givet i en branche. Det kan være nye kundesegmenter, nye produkter og services eller en anden måde at distribuere produkter og services på for bare at nævne nogle eksempler.

Skab fremtiden

Vil du være på forkant med udviklingen så se lidt nærmere på nogle af dem, som kan ændre en helt branche. Peter Fisk, der er ekspert i innovative forretningsmodeller, har udarbejdet en oversigt med 100 brands, der kan ændre vores verden (fordelt i 10 forskellige grupperinger lige fra ”fashion” over ”health” til ”rejser”).

Vores hjemlige LEGO er eneste repræsentant for det danske i kategorien ”Products”.

Selv være ”gamechanger”?

Vil du selv være ”gamechanger” eller vil du være forberedt når morgendagens ”gamechangers” folder sig ud så læs evt. Peter Fisks nyeste bog ”Gamechangers”.

Er du interesseret i selv at blive ”gamechanger” og arbejde med scenarier for din virksomhed?

Vinderstrategi A/S tilbyder et spændende forløb, hvor vi tager udgangspunkt i en række megatrends og scenarier. Og efterfølgende gennemgår vi i fællesskab jeres forretningsmodel og eventuelt forbedrer den så den er endnu mere holdbar.

Kontakt os og lad sammen se på, hvordan jeres virksomhed bliver jeres branches ”gamechanger”.