Vækst - Frederiksdal Kirsebærvin A/STil spørgsmålet omkring virksomhedens målsætning, vil mange virksomhedsledere svare: Vækst. Det er dog helt centralt for en vindervirksomhed® at have en strategi for hvordan denne vækst skal skabes og hvorfor vækst er en målsætning for virksomheden.

Berlinske Business bragte d. 18. juni 2015 en artikel omkring Frederiksdal Kirsebærvin A/S, som er en vækstvirksomhed, der netop har underskrevet en millionkontrakt med en kinesisk distributør.

Vinderstrategi A/S mener, at hovedforklaringen på denne succes er, at virksomheden har en klar strategi om at produktets unikke karakter inviterer til en bestemt strategi for vækst. Med den unikke karakter og høje kvalitet kræver det relativt store investeringer, at udvikle et stort dansk marked for kirsebærvin af højeste kvalitet på den korte bane. Derfor søger virksomheden at afsætte sine produkter på udvalgte markeder i udlandet. Det har dog ikke været en målsætning for Frederiksdal Kirsebærvin A/S, at udvide antallet at markeder markant. I stedet har virksomheden fokus på at investere i udvalgte markeder og ligge en solid og professionel indsats i fx Tyskland, Japan og Kina. Frederiksdal Kirsebærvin har truffet en strategisk beslutning om ikke at brede sig til mange markeder hurtigt, men i stedet investere dybt i nøglemarkederne.

Foruden strategien, der understøtter vækst er Frederiksdal Kirsebærvin A/S også ambitiøse og modige i den forstand, at investeringer er foretaget på de nødvendige tidspunkter. Som vinproducent er der ikke mulighed for at øge produktionen over natten, så hvis man vil kæmpe om de store ordrer på den internationale scene, må virksomheden også investere før der er omsætning.

Vinderstrategi A/S hjælper vækstvirksomheder, der er ambitiøse, modige og viljestærke – herunder Frederiksdal Kirsebærvin A/S – til en skarpere strategi. Dermed får virksomheden muglighed for at få det optimale ud at sin vækst og sikre den rigtige retning for fremtiden.