
Vi har talt med en topleder i en international virksomhed med stærke brands. Og vi kom ind på hvad der egentligt er den største drivkraft for at starte en strategiproces.
Vi var hurtige enige om at mange undlader at tænke strategisk. Ja faktisk betyder det, at mange virksomhedsledere forholder sig reaktivt til fremtiden. Med andre ord overlader de styringen af virksomheden til omverdenen.
Drivers seat
Og deraf kom spørgsmålet: Hvem sidder egentligt i ”drivers seat?”. Er situationen den, at ledelsen af virksomheden (eller mangel på samme) er nærmest usynlig og at manglende initiativer forklares med, at der er ændringer i markedet, konkurrenter er offensive eller endda at kunderne ændrer købsmønstre og at ledelsen derfor afventer og ser tiden an? Desværre ser det umiddelbart sådan ud i nogle virksomheder.
Proaktivt mindset
I mange andre virksomheder har ledelsen besluttet at være den, som sidder i ”drivers seat”. De har besluttet at være proaktive i forhold til udviklingen af virksomheden og selv være medbestemmende om hvordan deres fremtid skal se ud. Det bruger de bl.a. en strategiproces til. Og forventninger til en sådan proces er, at der på baggrund af et solidt analyse arbejde bliver sat klare mål, det bliver entydigt hvilke strategiske projekter, som skal prioriteres og hvordan der løbende skal følges op herpå så strategien også eksekveres.
Det er også interessant hvordan energiniveauet er højt i disse virksomheder og dermed hvordan ledelsens tilgang til fremtiden smitter af på kollegaerne. Det er ikke kun energiniveauet der bliver berørt. Der er en lang række andre fordele, som fx stigende attraktivitet i forhold kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Større top- og bundlinje
Og det bedste ved at sætte sig i ”drivers seat” er, at der en god sandsynlighed for at både top- og bundlinje i virksomheden vil være højere når det står klart hvad løbet går ud på, hvilken retning vi skal i og hvem der trykker på pedalerne.
Drivkraft og det modsatte
Svaret på det indledende spørgsmål er tydeligt:
Nogle virksomhedsledere vælger at undlade at arbejde aktivt med strategi og overlader dermed virksomhedens videre udvikling til omgivelserne. Andre er drevet af ønsket om selv at tage styringen – og aktivt forme virksomhedens fremtid.
For de ledere, der har netop denne drivkraft, kan en velfunderet strategiproces fungere som en stærk katalysator. Den skaber overblik, retning og handlekraft – og gør det muligt at sidde solidt i drivers seat.
Et godt sted at starte er at gennemføre en større eller mindre strategiproces.
Så hvem sidder i jeres ”drivers seat”?

