Vi får tit stillet spørgsmålet om, hvad der er de vigtigste parametre at fokusere på, når virksomhedsledere vil skalere og ekspandere deres forretning. Til dette ser vi primært otte strategiske geværgreb, der er afgørende for at forretningen kan skalere og udnytte sit fulde udviklingspotentiale.
1) Klarhed over kernekompetencen er først og fremmest en væsentlig strategisk ingrediens, der er værd at danne sig et overblik over. Kernekompetencen afspejler, hvad virksomheden er rigtig god til og derfor fortsat bør investere i og lukrere på. Med klarhed over kernekompetencen forebygger virksomheden en usund kompleksitet i forretningen. En tydelig bevidsthed og fokus på de aktiviteter, der fostrer konkurrenceevne, udgør en succesformel til virksomhedens skalering.
Læs også “Koncernstrategi – kan vi lære af Google?”
2) Klar retning er endnu et parameter, som virksomheder bør have styr på, da dette er et langsigtet pejlemærke, der afspejler en fremtidig strategisk positionering og intention. Med en klar retning har virksomheden et tydeligt mål i forhold til dets retning og eksistensberettigelse. Retningen fostrer en sult og motivation, der skal være med til at understøtte de fremadrettede intentioner om skalering og vækst.
3) Sæt det rette ledelseshold er et yderligere strategisk træk, der skal være styr på. Uden den rette sammensætning af ledelsesressourcer og kompetencer risikerer virksomheden at have et mangelfuldt ressourcegrundlag, der ikke formår at kunne understøtte vejen mod den ønskede retning. Det er derfor essentielt at skabe et overblik over sin ledelsesmæssige ressourcebase og kompetencesæt, og vurdere om der skal afgives eller indhentes nye kompetencer. Dette muliggør at virksomheden kan opnå sin fremadrettede retning og udnytte sit fulde udviklingspotentiale.
4) Standardisering af de væsentligste processer er desuden en væsentlig faktor, der skal gøre sig gældende for at en virksomheds finansielle robusthed og fremtidige intentioner om skalering kan realiseres. Hertil hører standardisering af vigtige processer med dertilhørende automatisering og digitalisering af forretningsaktiviteter. Det kan være med til at opretholde et konstant niveau for effektivitet og stor volumen, der er med til at holde de marginale omkostninger nede.
5) Sikre et internationalt mindset. Med dette menes, at det er væsentligt, at virksomheder internationaliserer med omtanke. En skaleringsstrategi baseret på at skyde med spredehagl og vækste på utallige markeder kan let gå galt og blive en halvhjertet indsats, der derved ikke formår at komme i mål og realisere den fremadrettede strategiske retning.
6) Funding the journey eller med andre ord – tilvejebringelse af kapital, der kan finansiere virksomhedens strategiske projekter. Dette er et afgørende strategisk vitaminboost, som udgør grundlaget, der kan igangsætte og sikre fuld implementering og eksekvering af de strategiske intentioner. Dette kan ske gennem udvikling af betalingsmodeller, der sikrer et stabilt cash flow, medfinansieringskoncepter i form af franchisesamarbejder eller en helt tredje model, hvor investorer indskyder kapital fra eksempelvis kapitalfonde.
7) Strategiske fravalg er blandt de vigtigste beslutninger virksomheder skal tage. Disse er de mest udfordrende og samtidig mest afgørende overvejelser, der er nødvendige for at virksomheden kan rokere og til-passe sine ressourcer til de strategiske projekter. Projekter der skal opprioriteres før de strategiske frø og intentioner kan spire og blomstre på længere sigt. Uden de strategiske fravalg risikerer virksomheden at have en ufokuseret tilgang og øget kompleksitet til vejen mod målet, hvorfor dette geværgreb i sidste ende altid bør være en prioritet i strategiarbejdet.
8) Udform en gameplan, der skaber et overblik over virksomhedens strategiske projekter. Dette step er med til at understøtte rejsen mod skalering og vækst. Med en klar plan, der prioriterer og systematiserer igangsættelsen af strategiske tiltag, er virksomheden godt på vej mod en transformation, der baserer sig på et solidt overblik over de strategiske pejlemærker, der holder virksomheden på sporet mod udvikling og skalering.
Har du brug for nyt input til, hvordan du kan tænke ud af boksen og tage et proaktivt mindset i arbejdet med din forretningsmodel? Så kontakt os her for en uforpligtende snak.
Du kan også følge os på LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.