Der opstår et mønster blandt virksomheder, som viser sig i to former for kultur. En hvor der er lidt for mange kagepauser, og en anden hvor pause slet ikke er noget, der er tid til.
Jeg har på det seneste bemærket noget tankevækkende, og det kræver en disclaimer, for det er egentlig ret banalt. Sagen er den, at der opstår et mønster blandt virksomheder. Et mønster hvor virksomheder bliver delt op i to kulturer. Den ene en kultur hvor der, kort fortalt, bruges en smule for meget tid på kage-, kaffe- og rygepauser, og den anden, hvor der modsat aldrig er tid til den slags samvær og pauser. Lad os for lethedens skyld kalde dem henholdsvis ”kage kulturen” og ”ikke-tid kulturen”. Det er to former for kultur, der uden tvivl påvirker både medarbejdernes tilgang til arbejdet, men ligeså virksomhedens udstråling. Spørgsmålet er så bare hvordan?
Selvbestaltede pauser eller slet ingen pauser
”Kage kulturen” har selvsagt stor vægt på pauser. Der bliver gerne holdt en del selvbestaltede pauser, og der kan altid findes en anledning til at holde pause og sætte sig ned, gerne med kage. Nuvel, der er fokus på det sociale, det er måske endda prioriteret over andet, men det har ikke kun en påvirkning på det sociale rum i virksomheden. Det har derimod i lige så høj grad en betydning for tilgangen til arbejdet. Medarbejdere kan gå hen og blive lade, og der skabes ikke tilstrækkelig værdi, fordi man simpelthen bliver uoplagt og måske endda uinspireret. Det er vel og mærket sat på spidsen, og jeg ved, at jeg formegentlig stikker lidt til nogle her.
Som en form for modsætning til dette, har vi ”ikke tid kulturen”. Her er der bestemt hverken tid til kage eller pauser, i hvad fald ikke mange af dem. Det er ikke mange ting, der bliver fejret og medarbejderne har travlt. Så travlt, at de sommetider savner et pusterum og det sociale samvær over et stykke kage. Her savner de at kunne tjekke ind hos en kollega, og høre hvad det egentlig er alle går og har så travlt med. Det er der bare ikke tid til. Der er ikke tid til at være social.
På hælene eller på tæerne
”Kage kulturen” kan skabe et dovent arbejdsmiljø, der fremstår som værende mere tilbagelænet, på hælene, så at sige. Hvorimod ”ikke tid kulturen” skaber et miljø, hvor medarbejdere egentlig helst skal have travlt. De er på tæerne, helt i front og står på spring. Ingen af de to kulturer er alene bæredygtige for et sundt og inspirerende arbejdsmiljø eller for en virksomhed, der skaber værdi. Begge kulturer vil derimod, uden tvivl, have gavn af at implementere dele af den anden, da det handler om balance.
Der skal findes en balance mellem pitten og at være på banen
Lad os bruge eksemplet fra racerbanen og pitten. Vi ved alle, at en racerbil bruger en stor del af sin tid på banen, for det er her den skaber værdi. Synlig værdi og vinder løb. Men ingen racerbil kan køre et racerløb uden at komme i pitten undervejs, eller at have brugt tid i pitten på forhånd. Det samme gør sig gældende for virksomheder. ”Kage kulturen” befinder sig i pitten, hvorimod ”ikke tid kulturen” befinder sig ude på banen. Det er ikke en holdbar løsning for nogen af de to virksomheder kun at i opholde sig i enten pitten eller på banen. En virksomhed skal bruge tid og energi på banen, for at skabe værdi for sine kunder og interessenter. Dog skal den ligeså huske at tage en tur ind forbi pitten, for at pleje de interne forhold, for det er mindst lige så vigtigt, for at have en velfungerende virksomhed.
Så til det interessante spørgsmål, hvordan er kulturen i din virksomhed? Husker i at fordele tiden på banen og tiden i pitten optimalt?
Denne klumme er udgivet på Jyllands-Postens Finans den 11. november 2021.
Den første kop kaffe koster ingenting
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed stærkt videre.