Hvad er en kernekompetence?

 

En kernekompetence er det, virksomheden er særligt dygtig til, og som gør den unik i forhold til konkurrenterne. Den karakteriseres ved, at virksomheden er unik, svær at efterligne og skaber værdi for kunden, og giver dermed mulighed for at tilbyde en særlig fordel.

 


 

Hvad er forskellen på en kompetence og en kernekompetence?


En kompetence er en evne eller færdighed, virksomheden besidder – fx god kundeservice, produktudvikling eller logistik. For at en kompetence kan betragtes som en kernekompetence, skal mindst tre forhold være opfyldt:

 

  • 1
    Unikhed – Den adskiller virksomheden tydeligt fra konkurrenterne.
  • 2

    Svære at imitere – Den er vanskelig eller næsten umulig for andre at kopiere.

  • 3

    Kundeværdi – Den skaber konkret værdi for kunderne.

 

Kernekompetencen består typisk af en kombination af viden, erfaringer, processer og relationer, der tilsammen skaber en varig konkurrencefordel.

 

 

Se og hør endvidere strategiekspert Mikael Vest, Vinderstrategi A/S fortælle om hvad en kernekompetence er.

Se og hør endvidere strategiekspert Mikael Vest, Vinderstrategi A/S fortælle om hvad en kernekompetence er.

 

 

Hvordan finder man virksomhedens kernekompetencer?


Kernekompetencer identificeres ved at analysere virksomhedens styrker, ressourcer og viden og vurdere, hvilke kompetencer der:

 

  • Skaber væsentlig værdi for kunderne

  • Er unikke eller svære at efterligne

  • Kan udnyttes på tværs af produkter, markeder og forretningsområder

 

Hos Vinderstrategi A/S sker dette typisk gennem workshops, hvor vi udfordrer virksomhedens selvforståelse og sammen identificerer de kompetencer, der kan udvikles til stærke konkurrencefordele. Kernekompetence bearbejdes også i vores unikke koncept for strategiprocesser:

 

Eksempel på anvendelse af kernekompetencer


 

Gennem arbejdet med strategiprocesser hos vores kunder har vi set, hvordan kernekompetencer kan være meget forskellige – men altid afgørende for virksomhedens konkurrenceevne.

 

Et eksempel er ISS, som frasolgte forretningsområder, der ikke lå inden for virksomhedens kernekompetence inden for facility services. Datterselskabet, der håndterede kloakservice, blev solgt, og interne funktioner som bogholderi, jura, skat og kommunikation blev outsourcet, da de ikke bidrog til ISS’ kernekompetence og konkurrencekraft.

 

Dette eksempel viser, hvordan det kan være værdifuldt for en virksomhed at få klarlagt sine kernekompetencer, så man kan fokusere på aktiviteter, hvor man skaber mest værdi, og overveje, hvilke opgaver andre eventuelt kan varetage mere effektivt.

 

Hvis virksomheden ikke kan besvare spørgsmålet: ”Hvad er vores kernekompetence?”, er det et vigtigt første skridt mod at blive en Vindervirksomhed®.

 

I ”Strategi i vindervirksomheder” er der en uddybning af kernekompetencen på side 260-265 i bogen samt en konkret case på side 266-277. Du kan downloade en gratis læseprøve på bogen og se om den kunne være noget for dig.

 

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål


  • Hvad er en kernekompetence?
    En virksomheds kernekompetence(r) er lige netop den kombination af færdigheder, viden og teknologier som gør det muligt for virksomheden at tilbyde en særlig fordel og værdi til kunderne.
  • Hvad er forskellen på en kompetence og en kernekompetence?
    Forskellen er, at en kompetence er en evne eller færdighed, virksomheden har, mens en kernekompetence er unik, svær at kopiere og skaber konkret værdi for kunderne.
  • Hvordan finder man virksomhedens kernekompetencer?
    En virksomheds kernekompetence findes ved at identificere, hvilke af virksomhedens kompetencer, der opfylder følgende 3 forhold: Den skal være unik, den skal være svær at efterligne, og den skal skabe værdi for kunden.
  • Hvorfor er kernekompetencer vigtige?
    Kernekompetencer er vigtige, fordi de danner fundamentet for strategi, differentiering og konkurrencefordel.
  • Hvad er eksempler på kernekompetencer?
    Eksempler på kernekompetencer er præcision, kvalitet, kundefokus, tilgængelighed, specialiseret viden, logistik og stærke partnerskaber.
  • Hvordan skaber kernekompetencer en konkurrencefordel?
    Kernekompetencer skaber konkurrencefordel ved at gøre virksomheden unik, svær at kopiere og værdifuld for kunderne.
  • Kan kernekompetencer ændre sig over tid?
    Kernekompetencer kan ændre sig over tid, i takt med marked, teknologi og virksomhedens strategiske retning.
  • Hvad er forskellen på individuelle og organisatoriske kernekompetencer?
    Individuelle kernekompetencer ligger hos personer, mens organisatoriske kernekompetencer ligger i processer, kultur og systemer.
  • Hvordan udvikler man kernekompetencer løbende?
    Man udvikler kernekompetencer løbende gennem træning, erfaring, procesforbedringer og strategisk fokus på det, der skaber værdi.
  • Hvordan anvendes kernekompetencer i strategi og forretningsudvikling?
    Kernekompetencer anvendes i strategi og forretningsudvikling til at vælge initiativer, prioritere ressourcer og udvikle vækstmuligheder.
  • Hvad betyder kerneydelser i forhold til kernekompetencer?
    Kerneydelser er de produkter eller services, hvor kernekompetencer omsættes til konkret værdi for kunderne.

 

Psst… Du kan finde mere gratis viden om strategi her i form af værktøjer, videoer, og artikler om virksomhedsstrategi.

 

 

Har du brug for hjælp til planlægning af din næste strategiproces? Vi har samlet de 20 bedste og vigtigste spørgsmål, som du skal stille dig selv, når du udvikler en Vinderstrategi®.

 

I vores gratis whitepaper får du en håndfast struktur for, hvordan du planlægger og tilrettelægger din næste strategiproces:

 

20 vigtige overvejelser til at komme igang med din strategiplanlægning