Over halvdelen af virksomheder med 20 – 49 medarbejdere har ikke en bestyrelse.
Det fremgår af Ejerlederanalysen 2010 fra Nykredit. Den omfatter 1.000 SMV-virksomheder (Nyhedsbrev for bestyrelser, nr. 4., 2011).
Og signalet er klar – hos en lang række af de virksomheder, som har en bestyrelse, skyldes det alene, at det er lovpligtigt. I hvert fald er antallet af rene ”interne bestyrelser” omfattende.
Begrebet ”tante-bestyrelser” lever med andre ord godt videre.
Hvem har ansvaret for det?
Typisk peges der på ejeren og ledelsen. Og de kritiseres for ikke at tage initiativ til at etablere en ”rigtig bestyrelse”.
Jeg synes, at det skal ses i et noget bredere perspektiv og at der også skal fokuseres på de bestyrelser, som i dag er ”rigtige bestyrelser”. Det er mit postulat at værdiskabelsen
indimellem er til at overse.
Prøv at spørge et professionelt bestyrelsesmedlem om, hvordan vedkommende skaber værdi. Får du et præcist svar?
Hvis vi som professionelle bestyrelsesmedlemmer bliver bedre til at skabe værdi i bestyrelsen og til at kommunikere om værdiskabelsen så spredes det glade budskab. Og så kan vi faktisk være med til at aflive begrebet ”tante-bestyrelse”.