Tiderne er til temposkift i relation til virksomhedens strategiske udvikling. Men hvordan finder virksomheden gearkassen og finder ud af hvilket gear, som der skal skiftes
til?

Det er et afgørende udgangspunkt for det perfekte gearskifte og dermed temposkiftet er, at der bliver afsat ressourcer til det strategiske arbejde.

Det paradoksale er, at for at kunne gennemføre det rigtige temposkift skal ledelse give sig selv tid til at forstå og vide hvordan gearkassen virker i form at et
grundigt strategisk forarbejde. Det kunne bl.a. være, at der i bestyrelse og direktion skal skabes et fælles billede af den nuværende strategiske situation
og hvilke forandringsbehov virksomheden står overfor.

Det er vores erfaring, at ikke alle virksomheder er så heldige, at direktion eller bestyrelse har det samme billede. De kalder sig måske endda forandringsberedte.
Men det fælles udgangspunkt mangler. En acceleration og flere hurtige gearskifte kan derfor få katastrofale følger.

Til gengæld er gevinsten stor ved at investere i en strategiproces og afsætte de nødvendige ressourcer.

Virksomheden formår herefter at reagere succesfuldt på pludselige strategiske muligheder ogdermed gennemføre en perfekt timing af gearskiftet, komme ud i overhalingsbanen og se konkurrenterne i bagruden…