Væksthus Syddanmark og erhvervskontorerne i hele Region Syddanmark har skruet et attraktivt program sammen, hvor du gennem tre intensive timer får et overblik over, hvordan du skaber en vinderstrategi, der åbner døren til vækst.
Du møder et panel bestående af lokale virksomheder med ambitiøse vækststrategier, ligesom Dansk Industri, Danske Bank og Væksthus Syddanmark vil udstikke retningen for succes i din virksomhed.
Samtidig kan du se frem til at møde strategiekspert og forfatter Mikael Vest fra Vinderstrategi A/S, forfatter til bestselleren “Strategi i vindervirksomheder”. Han ved, hvordan en strategi ikke blot ender som varm luft, men rykker i praksis.
Og selvfølgelig snyder vi dig ikke for diskussion med panelet. Med indlagt publikumsafstemning vil chefredaktørene Peter Orry fra JydskeVestkysten, Per Westergård fra Fyens Stiftstidende og Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis lede debatten.
Velkommen til en dag, hvor vi nedbryder barrierer og skaber vej til vækst.
Vi glæder os til at se dig!