Danmarks bidrag til den internationale iværksætteruge 2011 var en kæmpe succes. Der blev afviklet over 250 arrangementer for alle, der drømmer om at starte virksomhed eller se deres virksomhed vokse.
Væksthus Syddanmark gennemførte i tæt samarbejde med regionens lokale erhvervskontorer tre velbesøgte Plan for vækst-seminarer i Varde, Middelfart og Svendborg og med deltagelse af Vinderstrategi A/S.
Arrangementerne, som både bød på engageret paneldebat og nervepirrende publikumsafstemning, gav vigtige indspark til det lokale erhvervslivs fortsatte arbejde med vækststrategi.
Til de tre arrangementer var der hver gang knap 100 veloplagte deltagere fra det lokale erhvervsliv, som tog udfordringen op og deltog i en livlig og perspektivrig diskussion af temaet.
“Det har været positivt med den store interesse for emnet vækststrategi. Til Plan for vækst har vi set at mange små- og mellemstore virksomheder allerede er opmærksomme på hvor vigtigt arbejdet med strategi er, hvis man vil opnå udvikling for sin virksomhed. Udfordringen er at få dem, som ikke allerede er tunet ind på denne dagsorden, til at komme et skidt videre og arbejde aktivt med deres strategi” siger Liselotte Stokholm, direktør i Væksthus Syddanmark.
Fra Væksthus Syddadnmarks nyhedsbrev kan du læse resultatet af publikumsafstemningen her og se fotos fra dagen her. Endelig kan hele væksthus Syddanmarks eksekvering af arrangementet ses her.