Som en understøttelse af den strategiske samarbejdsaftale mellem brancheorganisation Dansk Maskinhandlerforening og Vinderstrategi A/S var vi inviteret til at holde indlæg for 4 netværksgrupper på sommerseminaret, den 6. juni 2012 på Hotel Trinity, Fredericia.

Overskriften for sommerseminaret var ”Strategi i vindervirksomheder” og alle deltagere havde på forhånd modtaget og – for de flestes vedkommende – læst vores bog “Strategi i vindervirksomheder”. Der blev gået til den fra deltagernes side. Vores oparbejdede erfaring med Maskinhandlerbranchen blev udnyttet til, at stille skarpt på branchen samt branchens udfordringer og muligheder. En række af hovedbudskaberne var bl.a. at der er behov for enten at indgå i en konsolidering eller finde sin niche, udvikle kernekompetencen og at der er nogle som skaber fremtiden – og det kan lige så godt være én selv! Uddrag fra præsentationen er at finde her den næste uge – ved senere behov og som deltager kan du blot kontakte Vinderstrategi A/S.