Historie - Vinderstrategi A/SEr du nyuddannet kandidat, strategisk dygtig og tænkende, proaktiv, loyal, teamplayer og ønsker du at omsætte din strategiske teoretiske viden til praktik og gøre en markant forskel overfor virksomheder – så er det måske dig vi leder efter?

Dit kommende job:

Hos Vinderstrategi A/S er vi inde i en spændende udvikling. Derfor er vi på udkig efter kandidatstuderende der bliver færdiguddannet her i 2017. Vi er en mindre virksomhed, hvilket betyder at vi er afhængige af hinanden og du derfor skal være fleksibel og kunne arbejde selvstændigt med mange forskellige opgaver.

Indledningsvis vil du følge Vinderstrategi A/S uddannelsesplan med det formål at kvalificeres til selvstændig strategisk rådgiver. Du får en væsentlig rolle i vores strategiprocesser og vil sammen med resten af teamet arbejde i en entreprenørkultur, hvor vi hele tiden arbejder for at levere topresultater til kunden og hele tiden udvikler os selv som mennesker og virksomhed. Der vil være rejsedage, hvor du er med ude hos kunder og derfor kræver det, at du er præsentabel og formår at omgås alle niveauer i en virksomhed.

Dine opgaver:

  • Projektleder samt primær kontaktperson på kundeopgaver
  • Udarbejdelse af virksomhedsprofiler
  • Udarbejdelse af interne detailprogrammer og PowerPoint
  • Gennemførelse og afrapportering af blandt andet kunde- og medarbejderinterview for vores kunder, herunder udlede væsentlige konklusioner
  • Gennemførsel af andre analyser
  • Facilitering og deltagelse i workshops
  • Skriveopgaver herunder strateginotater mm.

Hvem er du?

Vi forestiller os at du:

  • har strategi og generel forretningsforståelse på højt niveau i din uddannelse og er blandt de bedste på din årgang og dermed bl.a. mestrer det analytiske
  • har IT-flair og er dygtig til at bruge Office‐pakken, Excel og PowerPoint og mestrer at udarbejde bl.a. illustrationer
  • du er dygtig til at formulere dig på skrift og har stærke kommunikative evner så du kan formidle selv komplekse ting på en enkel måde
  • har relevant erhvervserfaring og kan fremvise eksempler herpå
  • er velstruktureret, detaljeorienteret og bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften
  • er god som projektleder, dvs. planlægge og styre bl.a. indhold, tid og kvalitet og kan samle løse ender og få dem præsenteret professionelt
  • fungere under frie rammer og i dine personlige værdier favner dedikation, fortrolighed og ydmyghed

Det er et krav, at du bliver færdig med din kandidat i 2017.

 Om Vinderstrategi A/S:

Vinderstrategi A/S er grundlagt af forfatteren Mikael Vest til den dansksprogede strategibestseller ”Strategi i vindervirksomheder”. Vi er et mindre strategihus, som beskæftiger os udelukkende med at hjælpe vindervirksomheder til at få en skarpere strategi. Vores tilgang er præget af at være meget værdidrevet og er præget af en flad struktur samt en entreprenørånd. Vi har holdninger og ser os selv som strategiske sparringspartnere og rådgivere. Endvidere arbejder vi med vores kunder og ikke for vores kunder. Derfor vægter vi holdning og fleksibilitet i forhold til vores kunder meget højt, da dette er kimen til vores forretning. Vi stiller høje krav og vi har derfor også høje forventninger til hinanden, og ønsker at levere på højeste niveau. Vi yder en resultatorienteret og unik strategisk rådgivning på direktions‐ og bestyrelsesniveau, herunder udfordrer, diskuterer, faciliterer og inspirerer til vindervirksomheders strategi.

Desuden synes vi selv, at Vinderstrategi A/S er et sjovt og oplevelsesrigt sted at arbejde!

Læs mere om os på www.vinderstrategi.dk

 Interesseret?

Så send en ansøgning bestående af CV, nogle ord om dig selv og hvad du kan, nyeste karakterer som er verificeret af uddannelsesinstitutionen, samt relevante udtalelser.

For yderligere oplysninger, kan du kontakte Sanne Markwall på:

sanne@vinderstrategi.dk og/eller telefon +45 2173 5152.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forhåbentligt lære dig at kende.

Ansøgningsfrist 30. juni 2017.