Komiker Thomas Warberg spiller i Live fra Bremen den lettere frustreret sketch-figur som irriteres over dagens nyheder og som dertil siger ”Så la’ da vær!”. Hvad har denne sketch-figur og strategi med hinanden at gøre? Jo, i denne klumme kan du høre vores bud på, hvordan din virksomheds strategi kan forvandles til et effektivt styringsredskab. For er strategien blot ”rar” at have – så lad dog vær!
For nyligt fremlagde en direktør for en større landsdækkende virksomhed en ny strategi. Jeg havde nær fået min morgenkaffe galt i halsen, da jeg læste, at virksomhedens topchef var citeret for at sige, at de nu har en strategi klar, men at de stadig mangler at få defineret de konkrete tiltag, som skal understøtte og bidrage til at eksekvere strategien. Og at virksomhedens strategi ikke adskiller sig fra konkurrenternes.
Denne udmelding fik mig til at tænke på sketch-figuren med slåbrok og en avis i hånden fra sketcshowet Live fra Bremen. Komiker Thomas Warberg spiller den lettere frustreret husejer, som irriteres over dagens nyheder, hvortil hans kommentar til næsten alt er ”Så la’ da vær!”
Sådan havde jeg det, da jeg læste denne udmelding og lad mig forklare hvorfor.
At udvikle en strategi uden konkrete handlinger over hvordan strategien skal eksekveres, er for mig at se ikke en strategi. Denne silotænkning hvor strategiarbejdet opdeles i adskilte discipliner såsom strategibeskrivelse, strategiske tiltag og implementering, hæmmer effekten af virksomhedens strategi. Ud fra mine erfaringer ser jeg, at virksomheder først lykkes med deres strategi, når de kombinerer strategiudvikling incl. strategiske tiltag med implementering, fremfor når de behandler disse som adskilte discipliner. Sammensmeltningen skaber en rød tråd i strategiarbejdet gennem hele organisationen, som gør, at alle i topledelsen incl. alle medarbejdere ved, hvad de netop skal gøre for at støtte op om strategien.
Herudover kunne direktøren ikke redegøre for, hvad der gør virksomheden unik i forhold til dens konkurrenter. Det er essentielt for en virksomhed at have en kernekompetence som er unik, svær at efterligne og som skaber værdi for kunden, da det er det, som gør virksomheden konkurrencedygtig.
Læs også ” Udtrykket du måske aldrig har hørt, men skal have styr på”
I interviewet spurgte journalisten, hvorfor så overhovedet arbejde med strategi, hvis den ikke adskiller sig fra konkurrenternes. Hertil svarede direktøren, at det trods alt er rart at have en strategi.Jeg mener ikke, at strategi er ikke noget, der er ”rart” at have. Det er en væsentlig og afgørende katalysator for virksomhedens succes og for at øge top- og bundlinje. For arbejder virksomheden ikke målrettet med strategien, og hvad den har at tilbyde verdenen, så kommer virksomheden til at stå stille. Samtidig udebliver den røde tråd i alle aktiviteter og processer, hvilket giver et enormt spild at ressourcer og medfører mange ekstra omkostninger. Når virksomheden står stille, er det vigtigt at huske på, at det gør hverken kunder eller konkurrenter, og virksomheden vil dermed blive overhalet.
En virksomhed skal ikke have en strategi bare for at have en strategi. Jeg mener ikke, at strategi er noget virksomheden har, men noget virksomheden gør – hver eneste dag. Så hvis strategi er noget I har, men ikke noget I gør – Så la’ da vær!
Denne blog er udgivet på Finans.dk den 29. december 2018.
Så kontakt os her for en uforpligtende snak og få ny inspiration til, hvordan din virksomheds strategi kan forvandles til et effektivt styringsredskab, som skaber en rød råd gennem hele virksomheden.
Du kan også følge os på LinkedIn, Facebook, Twitter eller Instagram, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi