Kinesiske forretningsmodeller indeholder masser af spændende elementer som danske virksomheder med fordel kan kopiere. Dette kan du læse mere om i vores seneste klumme for Jyllands-Posten her…

For nogle uger siden var min kollega og jeg på studietur til Kina. Rejsen bragte os blandt andet forbi landets førende teknologivirksomheder, herunder Alibaba, Tencent, der står bag app’en WeChat, og Sensetime, der er verdens mest værdifulde virksomhed indenfor kunstig intelligens. Sidstnævnte fandtes i øvrigt ikke for fire år siden.

I mange år har vi set Kina som en kopination, men i dag er Kina langt længere fremme end både Europa og USA på det teknologiske område. Så nu er tiden inde til, at vi skal se mod Kina for at lade os inspirere i forhold til fremtiden og de digitale muligheder. Jeg tænker særligt, at der er to veje at gå.

Den ene vej at gå er at følge med i, hvad der sker indenfor eksempelvis kunstig intelligens og/eller robotområdet. En række af de danske servicevirksomheder kan tage nogle kraftspring ind i fremtiden ved at sørge for, at deres ydelser tilpasses den enkeltes personprofil. I Kina har data en helt naturlig plads i forretningsmodellen. Anvendelsen af data ses eksempelvis i Alibabas supermarkeder Hema. Her er det er muligt at scanne en vare og se oprindelsessted, leveringstidspunkt og få forslag til retter, den kan anvendes i, baseret ud fra ens digitale fodspor. Det er anderledes og nyt. Så selvom vi i Europa skal tage hensyn til databeskyttelsesregler som GDPR, så kan det jo godt være, at der i de danske forretninger kan gives samtykke til, at ens data må anvendes til at skabe en bedre brugeroplevelse.

Det kan også være virksomheder inden for detailbranchen, som afsætter sine produkter via de sociale medier. Også her er der meget at gøre, når vi ser, hvordan kinesiske virksomheder gør det let for forbrugeren at handle. Man gør det nemt at lave gavekort til familien og anbefale bestemte produkter til sine venner på sociale medier. Derudover findes der nærmest ingen reklamer på de sociale medier – til gengæld er alt gamificeret.

Læs også “Kina som kopination eller maskeret blueocean?”

Den anden vej at gå er at etablerede virksomheder, som produktmæssigt i dag bliver kopieret af kineserne, begynder at kopiere netop de kinesiske virksomheder, der kopierer dem. Alt imens de pågældende virksomheder selvfølgelig skal gøre, hvad de retmæssigt kan for at beskytte deres immaterielle rettigheder, kan de lade nogle af deres kolleger kigge nærmere på den kinesiske kopists forretningsmodel (på et helt lovligt grundlag). Måske den kinesiske virksomhed på andre områder end selve produktet gør det afsindigt godt. Det kunne som eksempler tænkes, at dem, som kopierer Novo Nordisks insulinpen, er bedre til at tænke e-business og digitalt salg ind i deres forretning. Eller måske at LEGOs store kinesiske konkurrent Lepin er bedre til at interagere med børnenes forældre på digitale platforme.

Endnu mangler jeg at se og høre om den danske virksomhed, der med stolthed i stemmen siger, at de ikke kun har ladet sig inspirere af kineserne, men direkte kopieret dem. Men måske skal vi ikke vente så længe.

Denne blog er udgivet på Finans.dk den 25. april 2019.

Har du brug for nyt input til, hvordan du kan tænke ud af boksen og tage et proaktivt mindset i arbejdet med din strategiske forretningsmodel? Så kontakt os her for en uforpligtende snak.

Du kan også følge os på LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram, og YouTube hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.