Den optimale sammensætning af bestyrelsen afhænger af, hvilken værdi og hvilket mål virksomheden ønsker tilvejebragt. Ud fra hvilke krav denne værdi og dette mål stiller til kompetencerne udarbejdes en kompetenceanalyse, som viser, hvilke kompetencer der er nødvendige og vigtige. I alle bestyrelser er det et krav, at der er kompetencer i relation til den strategiske udvikling af virksomheden og til at føre kontrol med selskabet. Det er derudover også altid en god ide at have en bestyrelse hvis kompetencer komplimenterer hinanden således at både de faglige, personlige og menneskelige kompetencer er bredt repræsenteret. Der henvises til ”Sammensætning af bestyrelse”, som kan give inspiration til jeres sammensætning af bestyrelsen.