Den unikke strategiproces

Du oplever passion og ikke pligt

/Den unikke strategiproces
Den unikke strategiproces2018-05-29T22:52:45+00:00

Hvad er en strategiproces? Der er mange måder at udarbejde en ny forretningsplan/strategiplan/businessplan på, og måden hvorpå virksomheden kommer i mål med en ny skarp strategiplan kan være meget forskelligt. Vores erfaringer viser dog, at følges vores unikke Vinderstrategi®koncept for en strategiproces og udviser virksomheden samtidig vilje, mod og ambitioner garanterer vi succes for denne vindervirksomhed®! Det er store ord, men vores referencer bekræfter dette.

Nedenfor kan du læse mere om hvad en strategiproces bør indeholde for at I kommer sikkert i mål.

Lad os først få nogle definitioner på plads. Vi definerer en Vinderstrategi®som:

“En Vinderstrategi®er en ambitiøs og skarp strategi der beskriver hvor virksomheden er om nogle år, samt de væsentlige tiltag, kernekompetence(r) og fravalg der er nødvendige for at nå dertil.”

Vi definerer en vindervirksomhed®som:

“En vindervirksomhed®er en virksomhed, der igennem sit strategiarbejde og handlekraftig eksekvering af sin Vinderstrategi®sikrer sig som morgendagens vinder og derved skaber markante resultater, der kan måles på de 4 bundlinjer: økonomi, kunder, samfund og medarbejdere”

I figuren nedenfor ses, hvordan vi indledningsvist inddeler en strategiproces i 3 faser. Fase 1) strategisk analyse også kaldet nutid, fase 2) strategiske intention også kaldet fremtid og fase 3) strategisk handlekraft også kaldet action.

Process

I bogen Strategi i vindervirksomheder fremgår denne struktur også incl. vejledning til hver fase – her ser figuren dog således ud:

Ved at følge det unikke Vinderstrategi®koncept, udviklet og afprøvet af Vinderstrategi A/S, får virksomheden en Vinderstrategi®der virker!

Tegnefilmen herunder viser også hvordan det unikke Vinderstrategi® koncept for en strategiproces er bygget op.

Læs mere om konkrete eksempler på vores strategiproces

Hvis I hellere selv vil arbejde med jeres næste strategiproces, med de fordele og ulemper det giver, kan du downloade White Paper – Sådan planlægge du den næste strategiproces –og du modtager samtidig nyheder og blogindlæg fra Vinderstrategi A/S.

Hvordan planlægges den næste strategiproces? – download White Paper

Nedenfor se en beskrivelse af omfanget for hver fase, hvordan der sikres involvering og hvad det unikke er for hver fase.

Læs mere om konkrete eksempler på vores strategiproces

Nutid

Omfang
I denne fase foretages såvel en ekstern som en interne analyse – det vil sige at markedsperspektivet (udefra og ind) kombineres med ressourceperspektivet (indefra og ud). Arbejdet bevirker at virksomheden kan imødekomme og tilpasse sig ændringer i omgivelser samt forfølge (eksisterende og nye) markedsmuligheder. Samtidig giver det en unik mulighed for reorganisere egne ressourcer og udvikle konkurrencemæssige fordele.

Form, antal og dybde af analyserne skræddersyes for hver enkelt virksomhed og virksomheden ledes fra en turbulent og ustruktureret opfattelse af den nuværende strategiske situation til en mere konkret og forståelig opfattelse.

For hver analyse opsamles konklusioner (muligheder, trusler, styrker og svagheder) i en SWOT. Denne brutto SWOT vil ved hjælp af værktøjer omsættes til en kritisk SWOT, som igen gennem andre værktøjer omsættes til forandringsbehov i form af røde, gule og grønne trafiklys. Disse trafiklys viser hvilke forandringsbehov virksomheden står overfor i den nuværende situation som de befinder sig i. Er der tale om røde trafiklys står virksomheden overfor alvorlige udfordringer der truer dens eksistens og som der akut skal gøres noget ved. Grønne trafiklys indikerer at virksomheden står overfor væsentlige muligheder de har styrkerne til at indfri og som virksomheden bør udnytte. Gule trafiklys kan vippe til hver side. Disse trafiklys er en enkel måde både at forstå og kommunikere om den nuværende situation til relevante interessenter.

Involvering
I denne fase involveres såvel ejere, bestyrelse, direktion/øverste ledelse, mellemledere og udvalgte medarbejdere der får en særlig rolle i implementeringen og eksekveringen af strategien. Hermed begynder implementeringen og eksekveringen allerede mens strategien udvikles og det letter den efterfølgende eksekvering. Denne særlige involvering betyder at virksomheden vil begrænse eventuel modstand mod forandringerne og opleve et stærkt hold af fælles allierede der er committede og kæmper den samme sag.

Det helt unikke
Både fokus på både eksterne og interne forhold, trafiklysene og den særlige involvering er helt unik for Vinderstrategi A/S´ måde at arbejde på – der er dokumenterede resultater på at dette unikke koncept altid skaber værdi – se udtalelser her.

Fremtid

Omfang
En udfordring der ofte opstår, når der skal arbejdes med en virksomheds fremtid er vanskeligheden i at udelukke morgendagens begrænsninger og flytte fokus fra det kortsigtede operationelle arbejde hen imod en ønsket langsigtet positionering. Derudover kommer virksomheden ofte til at fokusere på at videreudvikle de stærke sider, som allerede findes og afhjælpe de akutte problemer virksomheden står overfor uden at forholde sig til fremtidens scenarier. Med andre ord undgår vi i dette arbejde at virksomheden forsøger at løse eksponentielle udfordringer med en lineær tankegang. Dette sker ikke med en Vinderstrategi®.

I denne fase udfordres virksomheden først på hvordan bl.a. megatrends, digitalisering og disruption påvirker dem. Ved hjælp af en særlig udviklet koncept for scenarier føres virksomheden ud i 4 ekstreme scenarier for fremtiden. For hvert af de 4 fremtidsscenarier beskriver virksomheden hvordan dette scenarie vil påvirke deres forretningsmodel – altså hvordan vil det eksempelvis påvirke hvilke kunder de henvender sig til, hvad de tilbyder, værdikædens sammensætning, vigtigste processer samt konsekvenser for top- og bundlinje. Herfra føres virksomheden ved hjælp af diverse værktøjer videre frem til eet scenarie for fremtiden og med karakteristika for den fremtidige strategiske positionering.

Slutresultatet bliver, at virksomheden ender med at have formuleret en klar, vision, mission og værdier på baggrund af dette fremtidsscenarie. Indholdet i denne fase skræddersyes for hver enkelt virksomhed.

Involvering
I denne fase involveres bestyrelse og direktion/øverste ledelse.

Det helt unikke
Det særlige fokus på at klarlægge et mål, herunder vision og mission baseret på fremtidsscenarier fremfor et mål baseret på nutiden er særligt for Vinderstrategi A/S´ proaktive måde at arbejde på – der er dokumenterede resultater på at dette unikke koncept altid skaber værdi – se udtalelser her.

Action

Omfang
Da Vinderstrategi A/S udelukkende arbejder sammen med ambitiøse, modige og viljestærke virksomhedsledere vil der altid være et gab mellem nutid og fremtid og på disse workshops lukkes dette gab – med andre ord actionplan udarbejdes.

Ud fra det fastlagte mål vurderes hvorvidt de tidligere udledte trafiklys stadig er gældende. På baggrund af diverse værktøjer udledes 3-5 Must-win Battles hvori trafiklysene placeres. Det danner til sammen skelettet for hovedsporene for strategiarbejdet henimod den ønskede situation. For hver Must-Win Battles fastlægges målepunkter. Der fastlægges hvilke tiltag med tilhørende handleplaner der skal ske for at vinde de fastlagte Must-win Battles – også tilknyttet målepunkterne.

Tiltag fordeles i strategiperioden og der udarbejdes både en én sides transformationskurve, én sides strategioverblik samt en tilhørende uddybende strategiplan. Det betyder at vejen til målet er veldefineret, fokuseret og klar med beviser så alle ved hvornår planen følges.

Arbejdet udføres således at både bl.a. budgetter, MUS-samtaler, ISO-certificeringer, ledelsesmøder, bestyrelsesmøder og kommunikation har en klar og direkte sammenhæng til strategien og de dertilhørende målepunkter. Hermed skabes fundamentet for at virksomheden opnår den ønskede vinderposition.

Involvering
I denne fase involveres såvel direktion/øverste ledelse, mellemledere og udvalgte medarbejdere der får en særlig rolle i implementeringen og eksekveringen af strategien. Hermed begynder implementeringen og eksekveringen allerede mens strategien udvikles – se nærmere beskrivelse under nutid.

Det helt unikke
Det særlige fokus på at skabe sammenhængskraft mellem strategien/actionplanen og budgetter, MUS-samtaler/den enkelte medarbejde, den daglige drift generelt samt det at vi mestre at kombinere strategiudvikling med strategiimplementering er helt unik og ses ikke andre steder – der er dokumenterede resultater på at dette unikke koncept altid skaber værdi – se udtalelser her.