Strategisk samarbejde mellem interesseorganisationen Danske Kæder, Franchise & Chains Denmark og Vinderstrategi A/S giver mulighed for skarpere strategi i 74 danske kæder.

Danske Kæder – sætter nu stærkt og kvalificeret fokus på strategiarbejdet i organisationens medlemsvirksomheder gennem en brancheaftale med strategihuset Vinderstrategi A/S. Samarbejdet betyder, at medlemmer af Danske Kæder får de bedste muligheder for at skabe sunde og konkurrencedygtige virksomheder.

Danske Kæder har netop lanceret en ny hjemmeside, der i endnu højere grad tilgodeser dansk erhvervsliv, og hvor yderligere information om det nye samarbejde ligeledes fremgår under punktet Helpdesk.

Adm. direktør for Danske Kæder, Toke Allentoft, udtaler;
“ Danske Kæders medlemsservice omfatter blandt andet en helpdesk på vigtige områder, hvor kæderne kan få foreløbig overordnet hjælp til navigation, hvor behovet for hurtig specialbistand er påkrævet, og her er strategisk navigation et hovedområde.

 

Yderligere information om Danske Kæder
Danske Kæder organiserer franchisekæder, frivillige kæder og kapitalkæder. Medlemsvirksomhederne kan hente ny viden og erfaring, afsøge nye muligheder og etablere nye bekendtskaber. Danske Kæder er interesseorganisation for 74 kæder i Danmark. Som den eneste interesseorganisation i Danmark tilbyder Danske Kæder uafhængigt af brancheinteresser netværk for kædechefer, selvstændige i kæder samt rådgivere og leverandører til kæder.

Det er Danske Kæders mission at skabe værdi og nye muligheder for medlemmerne ved vidensdeling, service, inspiration og påvirkning af de politiske vilkår for kædedrift