Faget ”strategi” er der givet vis mange meninger om. Også hvordan der kan arbejdes med strategi i praksis.
Bliv inspireret til dit strategiarbejde gennem 3 små historier om hvordan andre har gjort – måske det giver ideer til dit videre strategiske arbejde.
I de 3 eksempler har udfordringerne og behovet været forskellig.
Vi er glade for at vi bidrager til strategiarbejdet. Og alt efter virksomhedens situation og behov tilpasser vi form og indhold, dog altid med det mål for øje at virksomheden skal ende ud med en endnu skarpere strategi.
Adm. Direktør – Torben Nielsen – Kopenhagen Fur
”I forbindelse med årsopfølgning på nystartet aktivitet udenfor virksomhedens kernekompetence bad Kopenhagen Fur Vinderstrategi A/S gennemgå hidtidige resultater set i relation til ressourceindsats og vedtagne strategier.
Vinderstrategi A/S udførte opgaven meget professionelt og med stor indsigt primært med udgangspunkt i grundige samtaler med interessenter i og omkring aktiviteten med henblik på dels at afdække interessenternes forventninger dels for at afdække, om resultaterne stod i et rimeligt forhold til de opnåede resultater.
Vinderstrategi A/S´s rapport er efterfølgende blevet brugt som et særdeles værdifuldt værktøj til at justere strategi og handlingsplaner for pågældende aktivitet.
Vi vil uden tvivl benytte Vinderstrategi A/S til tilsvarende opgaver i fremtiden.”
President Region Denmark, USA, India and Wind Power Industries/Group Vice President – Erik Holst – PMC Group AB
“I PMC Group AB gennemførte vi i 2011 en strategisk planlægning på koncernniveau. Målet for en af de tre vækststrategier var ”Nordisk Lederskab” inden for hydrauliske systemer og komponenter.
Som chef for selskaberne i Danmark, Indien og USA samt for det globale vindmøllemarked var det en af mine opgaver i den ramme at lægge en plan for udviklingen på det lokale danske marked.
Jeg fandt det med min erfaring naturligt selv at facilitere en proces sammen med divisionschefen ansvarlig for det danske marked. Det viste sig dog meget vanskeligt for mig at afse tiden til det på grund af arbejdet med den internationale udbygning og håndtering af krisen hos en del af vore store globale kunder.
I min egenskab af medlem af netværket ASNET Board mødte jeg Mikael Vest, Vinderstrategi A/S og blev imponeret over den klare og stringente præsentation af en praktisk strategiplanlægning. Efter et kort møde besluttede jeg mig til at introducere Vinderstrategi A/S for divisionschefen og hans salgschef for det danske marked. Det førte til, at vi engagerede Vinderstrategi A/S til at lede en strategiproces for vores udvikling på det danske marked.
Sanne Markwall, Vinderstrategi A/S var den, som i det daglige skulle arbejde sammen med os. Det blev på grund af situationen med væsentlige reduktioner i min organisation en vanskelig opgave, som hun løste sammen med Mikael på en meget diplomatisk og kompetent måde.
Vi fik gennemført en analyse, som både inde fra og ude fra, gav os ny viden og tvang os til en anden erkendelse af konsekvenserne af eksisterende viden. Vi kom også ud i fremtiden og fik etableret en ny vision og et fremtidigt arbejdsgrundlag for divisionen.
På dette tidspunkt gav Vinderstrategi A/S en meget overbevisende præsentation af situationen for den samlede ledergruppe i virksomheden. Her stod det helt klart, at behovet på kort sigt ikke var langsigtede udviklingsplaner, men derimod at fjerne en række røde trafiklys, som stod i vejen for os. Blandt andet fordi organisationen bag det danske salg har to forskellige kulturer, som ikke var tilstrækkeligt integreret efter en fusion primo 2011.
Det er vi selv gået i gang med og er i øjeblikket i færd med at gennemføre en tre måneders kamp, som skal vindes. Analysen og de erkendelser, som Vinderstrategi A/S har hjulpet os med, er af uvurderlig betydning for vores planlægning og for det sammenhold, vi har etableret om forbedringsarbejdet.
Vi skal senere videre med egentlige markedsstrategier og implementeringen af disse. Her er det min plan igen at inddrage Vinderstrategi A/S ligesom der ligger en relevant opgave med at støtte en af mine andre divisioner i dens strategiske udvikling.
Jeg kan varmt anbefale Vinderstrategi A/S til støtte for en virksomhedsledelses strategiske planlægning og implementering. Det er strategier, der virker.”
Branchedirektør – Michael Husfeldt – Dansk Maskinhandlerforening
“Dansk Maskinhandlerforening, som er Branche- og Arbejdsgiverforening for maskinhandlere i Danmark, besluttede i 2012 at igangsætte arbejdet med en brancherapport, en analyse om branchen frem mod år 2020. I denne forbindelse valgte vi, at indlede et samarbejde med Vinderstrategi A/S for at få hjælp til at udarbejde den færdige rapport.
Mikael Vest og et team hos Vinderstrategi A/S har bidraget betydeligt med ideer og værktøjer til den samlede rapport. Vinderstrategi A/S har gennem forløbet lynhurtig lært branchen at kende og har med sin tilgang til mennesker skabt en meget tillidsfuld relation til de medlemmer de har samarbejdet med i processen.
Vi står i dag med en færdig brancherapport ”Maskinhandleren i år 2020” som er blevet modtaget meget positivt af vores medlemmer og branchens interessenter.
Vi har efterfølgende indledt et branchesamarbejde med Vinderstrategi A/S om et kursustilbud omkring strategi udvikling for vores medlemsvirksomheder, hvor vi nu har gennemført det første forløb for 4 medlemsvirksomheder og feedbacken har været særdeles positiv fra deltagerne, da de kan anvende viden og værktøjer med det samme.
Vinderstrategi A/S har med deres engagement og evne til at arbejde med vores virksomhedsledere bidraget til at forstå vores branche og fag i den forandringsproces, som vi skal igennem frem mod år 2020.”
Læs flere referencer her