CSR

Virksomheders incitament til at implementere en CSR-strategi bliver ofte diskuteret, når snakken går om CSR.  Diskussionen går på, om virksomheder udelukkende implementerer CSR, fordi det kan forbedre virksomhedens top- og bundlinje, eller fordi de reelt ønsker at drive deres forretning på en ansvarlig måde, som tager hensyn til deres interessenter og samtidig bidrager til samfundet.

Det er vores erfaring, at virksomheder som formår at tage et filantropisk ansvar, men samtidig også formår at holde sig det økonomiske ansvar for øje skaber værdi, som kan måles på de fire bundlinjer: medarbejdere, kunder, samfund og økonomi. Virksomheder som forankrer deres CSR-strategi i deres strategiske målsætninger og retning, kan i høj grad styre uden om dette problem og undgå at blive fanget i CSR- kriser, da CSR-indsatsen bliver en naturlig del af virksomhedens strategi.

Læs også ”Er det rent filantropi at have en CSR strategi?”

Tænker virksomheden ikke CSR ind i deres virksomhedsstrategi, kan det betyde, at CSR bliver et middel til at pudse egen glorie, hvilket kan øge risikoen for, at virksomheden havner i en CSR-krise, som kan sætte deres image og omdømme på spil.

Når virksomheder arbejder med CSR i deres strategiarbejde, kan Carrolls CSR-pyramide anvendes til at definere virksomhedens CSR i flere niveauer og måle på, hvor godt virksomheden klarer sig. Vi har valgt at tage udgangspunkt i os selv og sat et prøveeksempel op i en meget kort eksemplificeret udgave, som viser hvordan modellen kan benyttes.

CSR

Hos Vinderstrategi A/S tager vi fx et økonomisk ansvar ved at drive en profitable virksomhed, der skaber arbejdspladser i Danmark. Dette gør vi ved kun at fokusere på det, vi er bedst til, og det er at få strategien til at virke. Samtidig samarbejder vi kun med viljestærke, modige og ambitiøse virksomheder. For at være en profitable virksomhed har vi altså foretaget nogle strategisk fravalg. På næste niveau udviser vi fx et juridisk ansvar ved at overholde gældende og ny lovgivning. På tredje niveau påtager vi os fx et etisk ansvar overfor vores kunder og samarbejdspartner ved at efterleve Management Rådgivernes etiske kodeks. Samtidig tror vi ikke på, at et samarbejde skal bygges på bindende kontrakter langt ude i fremtiden, men derimod på gensidig tillid og respekt, og det er derfor muligt for vores kunder at opsige samarbejdet til hver en tid. På fjerde og sidste niveau tager vi fx et filantropisk ansvar og giver tilbage til samfundet ved at hjælpe virksomheder med at få strategien til at virke, så de kan udløse deres potentiale til glæde for kunder, ejer, medarbejdere og Danmark som helhed. Vi ser en klar tendens i blandt vores kunder, der viser, at investeringslysten stiger efter virksomheden har gennemført en strategiproces, hvilket betyder nye arbejdspladser og stigende vækst.

Læs også ”Banebrydende analyse: Sådan sikres dokumenterbar værdiskabelse af strategiarbejde”

Derudover støtter Vinderstrategi A/S projekter, vi mener, er vigtige at støtte op om. Vi støtter grundlæggende projekter som skaber trivsel og succesoplevelser for børn fordi, vi mener, at det er vigtigt at investere i fremtidens generationer og hjælpe udsatte børn med at få en god start på livet. Udover dette er det også vigtigt for os at støtte op om organisationer, som også arbejder ud fra passion og er handlekraftige – ligesom vi selv er. Vi støtter blandt andet Team Rynkeby, som er et nordisk velgørenhedscykelhold, der hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til blandt andet at støtte børn med kræft og deres familie gennem børnecancerfonden i Danmark, Barncancerfonden i Sverige og Sylva i Finland.

På billedet ses vores kunde og gode ambassadør CEO, Mikael Kristensen, Euro Poultry A/S som vi støtter på hans cykeltur sammen med Team Rynkeby og Børnecancerfonden.

 

CSR

Har du brug for nyt input til hvordan du får kontant værdi ud af dit næste strategiarbejde? Så kontakt os her for en uforpligtende snak.

Du kan også følge os på Instagram, Facebook eller LinkedIn, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.