forretningsmodel

I 2016 sluttede et af Novo Nordisks mange store væksteventyrer på grund af ændret spilleregler på det amerikanske marked, og virksomheden måtte vinke farvel til deres langsigtede mål. I stedet kom en fyringsrunde. Nu lægges der atter op til en ny spareplan, som skal modvirke de øgede rabatter i USA.

Den seneste mediebevågenhed på Novo har sat gang i tankerne: Hvordan opretholder man jordforbindelsen og sulten i en veldrevet virksomhed med en solid markedsposition?

Stigende vækst og øget markedsandel er godt. Men mange års let vækst kan være farligt, hvis virksomhederne bliver for selvsikre og magelige i deres position. Det kan i værste fald ende med at føre til en selvbygget trojansk hest, hvor virksomheden selv af bagvejen lokker fjenden ind. Det er vigtigt og af afgørende betydning, at en virksomhed har en mentalitet og kultur, der siger »Okay, vi har succes i dag, men det betyder blot, at vi har vundet en tur mere i karrusellen. Og derfor er det vigtigt, at vi fortsat fokuserer på, hvordan vi også har en succes om tre år.«

Et eksempel på en virksomhed, som har været i færd med at skabe sin egen trojanske hest, er den amerikanske teknologi og servicekoncern General Electric. Ledelseslegenden Jack Welch, tidligere CEO hos General Electric, fastholdt i mange år den strategi, at de enkelte divisioners produkter enten skulle være nummer et eller to i sine markeder. Ellers ville de ikke konkurrere i de markeder. Men ved at efterleve denne fokuserede og snævre markedsstrategi gik General Electric glip af nye muligheder på andre markeder, som konkurrenterne dermed udnyttede. Dermed fik de et forspring i kampen om at blive morgendagens vinder.

Welch redefinerede strategien og bad sine direktører om at definere deres marked så bredt, at de herefter kun ville have en markedsandel på 10-15 pct. Welch formået altså at opretholde sulten i koncernens selskaber ved at se udover virksomhedens nuværende situation og proaktivt undersøge, hvordan fremtidige markedsmuligheder kunne påvirke deres nuværende position.

Læs også ”Skab disruption i din branche inden andre gør det”

Det er ikke kun blandt erhvervslivets store, etablerede spillere, at man forsøger at holde sulten ved lige. I iværksættermiljøet bruger man fænomenet fuckup nights. Fuckup nights bygger på den tese, at man lærer mest af sine egne og andres fejl. Det startede som global bevægelse i Mexico i 2012 og i dag afholdes der events i en række lande. Hver gang går iværksættere på scenen og deler deres fiaskoer, og de lærer dermed af hinandens fejl.

For at bibeholde sulten i bestyrelseslokalerne og i organisationerne skal virksomhederne fokusere på at genopfinde sig selv, også når de er på toppen. Der er også et stort uforløst potentiale i, at virksomhederne deler deres fiaskoer med hinanden. Jeg ville da se frem til at overvære en fuckup night med udvalgte C25-selskaber.

Denne blog er udgivet på Finans.dk den 26 juni 2018.

Synes du også ”fuckup nights” er interessant, og har du brug for nyt input til, hvordan du kan tænke ud af boksen og tage et proaktivt mindset i arbejdet med din strategiske forretningsmodel? Så kontakt os her for en uforpligtende snak.

Du kan også følge os på  LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.