Kender du en jobsøgende strategisk tænkende færdiguddannet kandidat eller en som har afsluttet sin uddannelse indenfor de seneste års tid? Så må du gerne sende dem vores vej.
Lige nu søger vi en ny kollega, der brænder lige så meget for strategi og forretningsudvikling som vi selv gør. Du kan læse stillingsopslaget nedenfor.
Søger dygtig nyuddannet kandidat som brænder for strategi og forretningsudvikling
Er du vores nye strategiske forretningsudvikler, der er strategisk dygtig og proaktiv? Og ønsker du at omsætte din strategiske teoretiske viden til praktik og gøre en markant forskel i samarbejde med ambitiøse virksomheder?
Dit kommende job:
Hos Vinderstrategi A/S er vi inde i en spændende udvikling. Derfor er vi på udkig efter en kandidat, der enten bliver færdiguddannet i sommeren 2022, eller som har afsluttet sin uddannelse inden for det seneste års tid. Vi er en mindre virksomhed, hvilket betyder, at vi er afhængige af hinanden, og du skal derfor være fleksibel og kunne arbejde selvstændigt med mange forskellige opgaver.
Du vil blive ansat som strategisk forretningsudvikler, men med henblik på at blive selvstændig strategisk rådgiver med ansvar for egne kunder, ved at følge Vinderstrategi A/S’ interne uddannelsesplan. Du får en væsentlig rolle i vores strategiprocesser, og vil sammen med resten af teamet arbejde i en entreprenørkultur, hvor vi hele tiden arbejder for at levere topresultater til vores kunder. Vores kunder er primært topledere og bestyrelsesmedlemmer, men vi er ofte også i kontakt med medarbejdere og andre interessenter, hvorfor det kræver, at du formår at omgås alle niveauer i en virksomhed. Jobbet vil indebære en del rejsedage, da vi har kunder i hele landet.
Dine opgaver:
- Projektleder samt primær kontaktperson på kundeopgaver
- Deltagelse på strategiworkshops med topledere og bestyrelsesmedlemmer
- Udarbejdelse af strateginotater til kunder og andre skriveopgaver
- Gennemførelse, afrapportering og fremlæggelse af blandt andet kunde- og medarbejderinterview for vores kunder, herunder udlede væsentlige konklusioner
- Udarbejdelse af virksomhedsprofiler, detailprogrammer og PowerPoint præsentationer
- Supportere ift. udarbejdelse af markedsanalyser og lignende
- Interne strategiske projekter og opgaver
- Diverse ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os at du:
- Har strategi og generel forretningsforståelse som en del af din uddannelse
- Er dygtig til at bruge Office‐pakken, herunder især PowerPoint og mestrer at udarbejde illustrationer og lignende
- Du er dygtig til at formulere dig på skrift og har stærke kommunikative evner så du kan formidle selv komplekse ting på en enkel måde
- Har relevant erhvervserfaring fra eksempelvis studiejobs, praktik eller lignende og kan fremvise eksempler herpå
- Er velstruktureret, detaljeorienteret og bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften
- Er god som projektleder, dvs. planlægge og styre bl.a. indhold, tid og kvalitet og kan samle løse ender og få dem præsenteret professionelt
- Er en teamplayer, der fungerer under frie rammer og i dine personlige værdier favner dedikation, fortrolighed og ydmyghed
Om Vinderstrategi A/S
Vinderstrategi A/S er grundlagt af Mikael Vest, der også er forfatter til bestselleren ”Strategi i vindervirksomheder”. Vi er et strategihus, som udelukkende beskæftiger os med at hjælpe vindervirksomheder til at navigere i en foranderlig verden, opsætte attraktive mål – og udvikle en eksekverbar plan for at nå dem.
Vores tilgang er meget værdidrevet og er præget af en flad struktur samt en entreprenørånd. Vi har holdninger og ser os selv som strategiske sparringspartnere og rådgivere. Endvidere arbejder vi med vores kunder og ikke for vores kunder. Derfor vægter vi holdning og fleksibilitet i forhold til vores kunder meget højt, da dette er kimen til vores forretning. Vi stiller høje krav og vi har derfor også høje forventninger til hinanden, og ønsker at levere på højeste niveau. Vi yder en resultatorienteret og unik strategisk rådgivning på direktions‐ og bestyrelsesniveau, herunder udfordrer, diskuterer, faciliterer og inspirerer til vindervirksomheders strategi.
Desuden synes vi selv, at Vinderstrategi A/S er et sjovt og oplevelsesrigt sted at arbejde, med gode muligheder for at udvikle sig og få meget ansvar. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring og mulighed for at leje ferieboliger i Europa på attraktive vilkår. I Vinderstrategi A/S går vi også meget op i det sociale, og vi afholder derfor løbende sociale arrangementer såsom deltagelse i DHL, Folkemødet på Bornholm eller fælles spisninger.
Læs mere om os her.
Interesseret?
Så send din ansøgning, CV, nyeste karakterer som er verificeret af uddannelsesinstitutionen samt eventuelle relevante udtalelser til Pernille Rügge på rugge@vinderstrategi.dk.
For yderligere oplysninger, kan du kontakte Pernille Rügge på rugge@vinderstrategi.dk og/eller telefon +45 6014 3871
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forhåbentligt lære dig at kende.
Ansøgningsfrist 31. juli 2022. Vi behandler ansøgninger løbende, men grundet sommerferie kan der først forventes svar medio august 2022.