Han var engang blandt verdens rigeste med en placering på Forbes milliardærliste, og så begik han sit livs største fejltagelse på grund af et stort ego og tro på egne guddommelige kræfter.

År tilbage overværede jeg islændingen og forretningsmanden Björgólfsson Thor Bjørgolfsson som hovedtaler til et arrangement i Børsen Executive Club. Flere har udråbt ”Thor” – som han kaldes – til at være manden bag Islands kollaps. Det har jeg ikke forstand på.

Til gengæld noterede jeg mig, at ”Thor” selv sagde, at han led af en hybris (opslag på Wikipedia oversættes det til overmod, dvs. der hvor grænsen krydses mellem det menneskelige og det guddommelige).

Bedst kom det til udtryk, da købet af Landsbanki skulle gennemføres, og på trods af talrige advarsler, dårlige mavefornemmelser og et princip om ikke at lave store forretninger på Island, så gennemførte ”Thor” alligevel købet. Selv forklarede han det med ungdommelighed, stolthed og naivitet, og at det på det tidspunkt var vigtigere at bevise overfor omgivelserne, at han kunne gennemføre det, end at lytte til omgivelserne og den indre stemme, som alle anbefalede ham.

Med andre ord så blev egoet vigtigere end forretningen…

Også i Danmark har vi set, hvordan forretningsfolk flytter fokus fra en stærk passion for deres forretnings grundlæggende idé til deres eget ego. John Trolle flyttede fokus fra sin virksomhed Memory Card Technology til at pleje sit eget ego med fodbold- og cykelhold og stor vognpark. Klaus Riskær Pedersen gjorde det samme og havde faktisk grundlæggende en fantastisk idé, der gik ud på at analysere virksomheder via dygtighed og flittighed, købe dem med mest potentiale, revitalisere dem og derefter sælge dem igen (mange år før vi andre kunne stave til kapitalfond). Også her gik det galt. Andre præferencer end virksomhedsdrift hos ejeren medførte, at virksomheden blev drevet overfladisk,
at der blev taget genveje – som vel at bemærke ikke var der – og med en naiv tro på, at alt kunne lade sig gøre.

Samme tendenser – dog i noget mindre målestok – ser vi en gang imellem i nogle virksomheder. Og det går hårdt udover virksomhedens evne til at eksekvere strategien og få fuldt udbytte heraf. Jeg er fuld af respekt for virksomhedsejere, som har opbygget solide virksomheder og nu ønsker at ”høste” lidt af succes’en, ved at dyrke deres hobby (og måske deres ego).

Respekten for virksomhedsejeren forudsætter dog, at de også vælger at organisere deres virksomheder ud fra den forudsætning. I min optik bør dette primært ske ved at indsætte en anden daglig ledelse, som kan koncentrere sig 110% om virksomhedens strategi samt grundlæggende idé og fokusere på at tjene penge på et ordentligt grundlag. Og så kan virksomhedsejeren til gengæld bruge sin tid på at bruge pengene. Og det bedste af det hele er, at virksomhedsejeren heller ikke behøver spekulere på, om han/hun kan nå det hele og dermed har guddommelige kræfter.