Kan du dit fag til fingrespidserne og har du vilje samt ambitioner om at blive blandt landets bedste strategieksperter – så vil vi gerne have dig med på holdet. Hos Vinderstrategi A/S er vi inde i en spændende udvikling. Derfor er vi på udkig efter associerede partnere med stor erfaring, passion og fællesskabsfølelse, som ønsker at arbejde med strategisk rådgivning og sparring.

Jobbeskrivelse:
Vi søger en associeret partner, der dels indgår i den fælles opgaveløsning og dels selv bidrager med netværk, nye opgaver, nye kunder.

Vinderstrategi A/S forretningsmodel er således, at du som associeret partner skal være selvstændig erhvervsdrivende.

Det betyder i praksis, at du ønsker at indgå samarbejde med os med henblik på at sælge og levere strategiydelser baseret på Vinderstrategi A/S’ platform med gennemprøvede og anerkendte koncepter. Vinderstrategi A/S stiller salgs- og markedsføringsmateriale til rådighed for dig og opretholder de hertil nødvendige ressourcer.

Derudover dyrker vi fagligheden, viden og styrken ved at stå sammen i et godt fællesskab.

Vores kunder er forskellige og i forskellige brancher – fælles er dog at de alle oplever en meget høj grad af kvalitet, service og at vi gør det enkelt at arbejde med strategi. Vores kernekompetence er at få strategi til at virke!

Vi søger:

Den ideelle person: Du passer ind i nogle, men ikke nødvendigvis alle, af nedenstående rammer. Således at du er:

  • Adm. direktør der har arbejdet med strategi i praksis og ønsker at arbejde med strategi som konsulent
  • Tung divisionsdirektør med egne erfaringer som ansvarlig for strategi og som nu ønsker at arbejde med strategi som konsulent
  • Strategikonsulent med stor strategierfaring

Uanset baggrund er du drevet af følgende som jobbet kræver:

  • Stor strategisk viden som understøtter Vinderstrategi A/S’ vision, mission og værdier
  • Den nødvendige og altafgørende passion for strategi, gåpåmod, vilje, talent og ambition om at vi i fællesskab kan opnå og fastholde anerkendelsen som det mest attraktive strategiske rådgivningshus
  • Dygtig til selvstændig opgaveløsning
  • Meget høje kvalitetsnormer
  • Gode samarbejdsevner, situationsfornemmelse og tillidsvækkende – vi arbejder med og ikke for vores kunder
  • Målrettet, fleksibel, løsningsorienteret og vilje til at gøre hvad der skal til for at nå i mål
  • Bringe din viden, erfaring og vores koncept i spil – fra teori til praksis
  • Opsøgende i forhold til opgaver, netværk, kunder
  • Investerer gerne tid for at opnå endnu bedre resultater

Du søger

  • At være en del af et rendyrket strategihus hvor vi alle arbejder med vores passion: At hjælpe virksomheder med at få strategi til at virke
  • Et topengageret fagligt fællesskab af strategieksperter, som prioriterer kvalitet og optimering af viden
  • En veletableret ambitiøs dansk virksomhed med anerkendte koncepter og værktøjskasse og med kunder blandt top 101-1.000
  • En værdibaseret kultur med højt til loftet og hvor du har mulig for at præge Vinderstrategi A/S’ egen udvikling også
  • En stærk platform for dig som strategi-specialist

Om Vinderstrategi A/S:
Vi er et rendyrket strategihus, som udelukkende beskæftiger os med at hjælpe vindervirksomheder til at få en endnu skarpere strategi. Vores tilgang er præget af, at være meget værdidrevet og en flad struktur. Vi har holdninger og ser os selv som strategiske sparringspartnere og rådgivere. Endvidere arbejder vi sammen med vores kunder og ikke for vores kunder. Derfor vægter vi holdning og fleksibilitet i forhold til vores kunder og os selv meget højt. Vi stiller meget høje kvalitetskrav og vi har derfor også høje forventninger til hinanden, og ønsker at levere på højeste niveau.

Vi leverer målrettede vinderstrategier gennem strategisk rådgivning og sparring på topledelsesniveau og i samarbejde med modige, ambitiøse, og viljestærke virksomhedsledere, herunder udfordrer, diskuterer, faciliterer og inspirerer til vindervirksomheders strategi. Vores kernekompetence er at få strategi til at virke!

Vinderstrategi A/S er grundlagt af Mikael Vest, forfatteren til bogen ”Strategi i vindervirksomheder”.

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning, CV samt relevante udtalelser og referencer omkring din strategiske formåen.

Det er afgørende at du kan dokumentere din strategiske kompetence og erfaring.

Ansøgning og/eller yderligere oplysninger kontakt: Direktør Sanne Markwall, telefon +45 2173 51 52, mail sanne@vinderstrategi.dk.