To centrale ledelsesspørgsmål har optaget mig meget på det seneste: Kan det betale sig for virksomheder at dyrke en nulfejlskultur? Eller bør de lade champagnen poppe, når man tager større risici med chance for gevinst og læring, men også risikoen for tabte investeringer?
I mit møde med virksomhedsledere er der nemlig typisk to forretningsmodeller, der adskiller sig fra hinanden, og som på hver sin måde skaber værdi for virksomheden. Lidt karikeret og forenklet er forretningsverden delt mellem to modpoler. Den ene fokuserer på en analyserende, rettidig og præstationsfremmende virksomhedskultur. Den anden side dyrker en mere laissez-faire orienteret kultur, der har drift og eksekvering i højsædet.
Den førstnævnte ydrepol beror sig på en forretningsmodel med en overfølsomhed for fejl og angst for at begå større tab. Denne model sætter pris på nøjsomhed, overfortolket scenarietænkning og fasttømrede excelark, der har det endelige svar på fordelene og ulemperne for alle de strategiske beslutninger og risikofyldte investeringer.
Dette er et udtryk for en virksomhedsmodel forklædt som en djøfiseringsmaskine. Her sidder der typisk en ansat direktør i toppen, der muligvis ikke når at tage det strategiske skaktræk, før det er for sent som følge af en overtænkende nulfejlskultur, hvor der ikke handles i tide. Tryghed og garanti for gavnlige gevinster, er således parametre, der skaber værdi og styrker direktørens beslutningstagen for organisationens velvære.
Læs også “Den største fejl virksomheder kan begå, er ikke at ture at begå fejl”
Men hvad blev der af glæden ved at udforske det ukendte og turde tage lidt knaster undervejs? I forretningsverdenens anden modpol dyrkes den eksekverende handlekraft og risikofyldte gambling som en kernekompetence uden garanti. Udforskningen af det ukendte og manglen på komplet bevismateriale, der baserer sig på nøje kalkulerede excelark, er derimod denne forretningsmodels strategiske geværgreb, hvor proaktivitet og handlefrihed er hovedingredienser. Værdiskabelsen sker gennem læring og udvikling.
Men hvilken forretningsmodel er mest hensigtsmæssig? Nulfejlskultur eller velovervejet gambling? Når alt kommer til alt, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert ved de to virksomhedskulturer. Det handler om at skabe en balance mellem de to modpoler. Overdyrkning af en overanalyserende nulfejlskultur leder til stillestående udvikling, mens konstant udforskning og risikofyldte sats kan fremprovokere for hårde slag, organisationen ikke kan modstå. Derfor vil afvejningen og overvejelserne om balancen mellem de to yderpoler til en hverv tid være enhver virksomhedsleders evige dilemma.
Denne blog blev udgivet på Finans.dk den 22. august 2018
Synes du også debatten om nulfejlskultur er interessant, og har du brug for nyt input til, hvordan du kan tænke ud af boksen og tage et proaktivt mindset i arbejdet med din strategiske forretningsmodel? Så kontakt os her for en uforpligtende snak.
Du kan også følge os på Instagram, Facebook eller LinkedIn, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.