Den sidste måned har affødt en duel (nej det er ikke Schleck og Contador det handler om) mellem
repræsentanter fra ”Dansk Industri” (DI) og ”Lederne” i relation til mellemledernes involvering i
strategiarbejdet og hvis ansvar det er, at mellemlederne bliver involveret.
Begge parter giver udtryk for, at mellemlederne er involveret for lidt. Det er jo en relativ betragtning
og jeg tænker, hvad mon denne vurdering bygger på? Er det antallet af strategiprocesser målt op
imod antallet af mellemledere der deltager eller? Måske er det bare en antagelse ud fra dialoger
med mellemledere?
Det er i hvert fald min erfaring, at når vi i Vinderstrategi A/S arbejder med strategi er
mellemlederne selvfølgelig involveret.
Udfordringen er måske i stedet, at det generelle omfang af virksomhedernes strategiarbejde ikke
er i det omfang og den størrelsesorden, som DI og Lederne antager og at det netop måske er
årsagen til, at mellemlederne ikke er involveret – altså at der arbejdes for lidt med strategien i
virksomheden.
Jeg vil postulere, at i mange virksomheder arbejdes der – endnu – ikke struktureret med strategi,
hvorfor mellemlederne derfor heller ikke bliver involveret. Det overser både DI og Lederne
umiddelbart.
Det konstruktive input fra min side er, at når mellemlederne selv tager initiativ til at drøfte strategi
m.m. i virksomheden vil det blive hilst meget velkommen i direktionerne (og måske bestyrelserne)
– og lur mig om ikke den mellemleder, som tager initiativet til disse drøftelser også efterfølgende
bliver involveret som ressourceperson i det videre strategiarbejde.
Mit råd til mellemlederne er derfor; tag noget initiativ, klæd jer selv på det til det strategiske arbejde
via bøger, kurser osv. og glem ikke, at strategi-arbejdet netop kan være det som betyder at den
øverste ledelse retter opmærksomheden mod jeres kvalifikationer.
Mellemlederens strategifokus er med andre ord karrierefremmende…