Maskinbranchen

Maskinbranchen står over for nye, store skred, men den udvikling er ikke kun interessant for maskinforhandlere og landmænd. Som virksomhedsleder i andre grossist- og importørvirksomheder kan der være inspiration at hente i denne case.

I Maskinhandlerforeningens 2020 rapport forudså vi i 2013, at der ville ske store skred i maskinbranchen i de kommende år. Eksempelvis forudså vi, at grovvarekoncernen Danish Agro, der blandt andet leverer foder og råvarer, ville gå ind på maskinhandlermarkedet.

 I 2015 gentog vi i Maskinbladet  denne forudsigelse, der senere skulle vise sig at holde stik. Maskinbladet har endnu engang interviewet Mikael Vest, Vinderstrategi A/S og deres artikel “Næste skred er på vej i maskinbranchen” kan du læse her.

Næste skred, forudses til at blive et udskilningsløb, hvor de store vil blive større, og mange danske importører af landbrugsmaskiner vil blive voldsomt udfordret over de næste 24 måneder, hvis de sover i timen.

Udskilningsløbet vil blandt andet drives af nye konkurrenceparametre i maskinbranchen. Her forventer vi, at nye finansieringsmuligheder vil blive et udslagsgivende konkurrenceparameter, idet markedet i stadigt højere grad efterspørger betalingsmuligheder, hvor der betales per kørt time eller høstet hektar.

Derudover arbejder de store producenter med mere og mere sofistikeret teknologi i landbrugsmaskiner, men mange danske maskinhandlere ser ikke helt til at være med på den udvikling.

Der er altså store forandringer på vej, og det kræver handlekraft og visionær tankegang at imødekomme dem.

Hvis du ikke selv er i maskinbranchen, sidder du måske og tænker ”Jamen, hvilken relevans har maskinbranchens udfordringer for mig?”

Fra maskinbranchens udfordringerne kan der drages paralleller til øvrige brancher, hvor importører og grossister har udfordringer med, hvor i værdikædesystemet de skal placere sig, hvordan de skal gøre det, og hvilken værdi de skal skabe i fremtiden.

Som virksomhedsleder i andre brancher er det derfor interessant at følge maskinbranchens udvikling for dermed at hente inspiration til, hvordan lignende udfordringer fra andre brancher kan håndteres.

Med forundring har vi dog måttet konstatere, at mange af de anbefalinger, Vinderstrategi A/S var med til at give i både 2013 og 2015 ikke er blevet fulgt, men vi håber, at vi med artiklen i Maskinbladet kan være med til at give maskinhandlere i hele landet et wake-up call.

Det er ikke for sent at gøre noget, men der skal handles snart!

Artiklen kan læses på Maskinbladets hjemmeside her.

Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med strategi? Så kontakt os her for en uforpligtende snak, eller følg os på Facebook og LinkedIn, hvor vi deler strategiske vitaminpiller i form af videoer og artikler om virksomhedsstrategi.